En luftvejslidelse karakteriseret ved episodevis åndenød ved udånding, astma er en betændelsessygdom, som påvirker bronkierne. Symptomer på astma er blandt andet betændelse i bronkiernes dækvæv med mærkbar hævelse i form af et ødem, bronkie-forsnævring med sammentrækning af de glatte bronkiale muskler, også kendt som spasmer, samt forøget kirtelafsondring i form af slim. Dette fører til delvis blokering af bronkierne, som afleder en begrænsning af luftvejene, som igen fører til øget åndedrætsbesvær. Astma manifesterer sig ved hvæsen ved udånding, hvislende åndedræt samt åndedrætsbesvær med åndenød eller betydelig stakåndethed, hvilket er mere eller mindre generende afhængig af tilfældet.
Astma manifesterer sig derfor ved en hvæsende, langsommere vejrtrækning ved indånding: de muskler, der bruges til åndedræt, som normalt kun stimuleres, når de fyldes med luft (indånding), skal også være i gang ved udtømning af luft (udånding), hvilket resulterer i ubehag ved vejrtrækning.
I de sværere tilfælde taler man om akut astma eller astmatisk lidelse, især hvis angrebet trækker ud. Patienten er ude af stand til at tale, og vedkommende bliver blå, sveder, får lav puls samt pauser i åndedrættet, som kan føre til dødsfald.
Adskillige faktorer kan ligge til grund for astma-anfald, særligt cigaretrøg, som provokerer bronkierne til hyperophidselse, hvilket kaldes indre astma. Derfor er tobaksafhængighed, hvad enten den er passiv eller aktiv, meget skadelig for en astmatiker, idet den provokerer gentagne og voldsomme anfald. Antallet af astmatikere stiger, og særligt hos børn; inhalering af cigaretrøg kan kun forværre deres åndedrætsbesvær.
Det Europæiske HELP-program til bekæmpelse af tobak kan give dig en masse oplysninger og støtte i kampen for at holde op med at ryge.
|
