Hvad er passiv rygning?
Passiv rygning er det, ikkerygere oplever, når de ånder den tobaksrøg ind, som andre har sluppet ud i den omgivende luft. Røgen kommer fra tobak, der brænder, og fra den luft, som en ryger puster ud. Kun 15 % af røgen fra en cigaret inhaleres af rygeren (hovedstrømsrøgen) – resten (sidestrømsrøgen) spredes til den omgivende luft og kan indåndes af andre tilstedeværende personer.

Tobaksrøg indeholder over 4.000 kemiske stoffer, hvoraf mere end 50 er kendt for at være kræftfremkaldende og over 100 for at være giftige. Nogle af disse stoffer er mere koncentreret i sidestrømsrøgen end i hovedstrømsrøgen (den røg, som rygeren inhalerer).

Farerne ved passiv rygning
Selvom rygerne i langt største grad er de primære ofre for tobakken, påviser nyere videnskabelige data stadig oftere farerne ved passiv rygning. En undersøgelse offentliggjort i april 2004 i British Medical Journal[1] påpeger de ødelæggende virkninger. Ifølge forfatterne er dødsrisikoen for voksne, som bor sammen med en ryger, 15 % højere, selvom de aldrig selv har røget. I maj samme år optog WHO’s internationale kræftforskningsorganisation passiv rygning i gruppen af stoffer, der fremkalder kræft hos mennesker, og påviste, at typiske niveauer af ufrivillig udsættelse for røg fremkalder lungekræft hos mennesker, som aldrig har røget [2].Organisationen fremhævede også, at mennesker, der bor sammen med rygere, har 25 % større risiko for at pådrage sig åreforkalkning i kranspulsåren[2].Desuden påvirker tobaksrøg især børn, hos hvem den fremkalder en øget risiko for luftvejsinfektioner, gentagne øreinfektioner, astmaanfald, forsinket udvikling i livmoderen, en lav fødselsvægt og vuggedød. For ikke at tale om de ubehagelige virkninger, som ikke-rygere kan opleve i røgfyldte omgivelser, herunder hoste, hovedpine, øjenirritation, kvalme, åndedrætsproblemer osv. I 2001 skønnede man, at sidestrømsrøg var årsag til mellem 50.000 og100.000 dødsfald om året[3].Europos Bendrija aktyviai plėtoja nerūkymo politiką. Apie tai išsamiau galima sužinoti interneto svetainėse

Det Europæiske Fællesskab er i gang med aktivt at udarbejde en omfattende politik mod rygning. Du kan få flere oplysninger på nedenstående to websites, der indeholder mange artikler, nyheder og informationer:
http://www.help-eu.com
og
http://europa.eu.int/comm/health/.../tobacco_en.htm.

1 - Irland
Forbud
Siden 29. marts 2004 har irerne haft forbud mod at ryge på alle arbejdspladser, herunder kollektiv transport, barer, restauranter og private klubber. Formål: At beskytte medarbejdere mod røgfyldte omgivelser og dermed også deres helbred. Hvis forbuddet ikke overholdelse, betragtes det som en overtrædelse af loven, hvilket straffes med en bøde på € 3.000. Direktører for virksomheder, hvor lovovertrædelserne finder sted, skal betale det samme i bøde, medmindre de kan bevise, at de har gjort alt, hvad der stod i deres magt for at forhindre overtrædelserne.Siden loven trådte i kraft, har det irske tobakskontrolkontor, som er ansvarlig for håndhævelsen af loven, oplyst, at op til 94 % inden for alle brancher i gennemsnit overholder forbuddet.
Den rygestoplinje (“Quitline”), som staten etablerede for 1½ år siden, har allerede haft over 30.000 opkald. Her kan irerne få oplysninger om den nye lov og om, hvordan man holder op med at ryge.Ét år efter at loven er trådt i kraft, er resultaterne meget opmuntrende.

Accept
98 % af de adspurgte mener, at deres arbejdsplads er blevet sundere96 % mener, at forbuddet er en succes (94 % af disse er rygere)96 % arbejder i et røgfrit miljø

De 35.000 kontrolbesøg, som tobakskontrolkontoret har gennemført, viser, at forbuddet overholdes af op til 94 % inden for alle brancher (90 % i pubber, 93 % på hoteller og 99 % i restauranter).95 % af rygerne siger, at de har røget udenfor eller slet ikke, siden loven trådte i kraft. Faktisk ryger én ud af fem rygere ikke, når de er sammen med andre. Irske rygere siger også, at de ryger mindre i hjemmet, hvilket betyder, at loven har gjort folk opmærksomme på de skadelige virkninger ved passiv rygning.
Før loven trådte i kraft, var 65 % for forbuddet (80 % tilkendegav, at det var bedre for helbredet). Året efter var 89 % positive over for forbuddet, og 99 % mente, at det var bedre for helbredet.

I en undersøgelse udført for det internationale tuberkulosecenter blev rygeres adfærd i Storbritannien sammenlignet med rygeres adfærd i Irland. Undersøgelsen viste, at 26 % af rygerne var for forbuddet, før loven trådte i kraft. Et år senere var tallet steget til 40 %.

Indvirkning på miljøet
Omfanget af forurenende partikler i pubber er faldet markant og svarer nu til niveauet hjemme hos en gennemsnitsryger: Niveauet faldt fra 80.000 til 15.000 pr. m2. Tobaksrøg indeholder tusindvis af stoffer. Siden indførelsen af forbuddet er koncentrationsniveauerne faldet i alle tilfælde.
Mængden af benzen (et farligt og forurenende stof) er f.eks. faldet fra 18,4 mikrogram/m³ til 3 mikrogram/m³ – et niveau, der kan sammenlignes med EU"s grænse på 5 mikrogram/m³.
Mængden af kulilte (en af flere giftige gasser, der medfører hjerte-kar-sygdomme og påvirker åndedrætssystemet) er reduceret med 40 % til 45 %, siden loven blev indført.

Indvirkning på helbredet
Test blev udført på ansatte for at bevise effektiviteten af forbuddet. Resultaterne her var også positive:
Åndedrætstestene var forbedret, og det samme var lungefunktionen.
Før loven trådte i kraft, var niveauet på PM 10. Et år senere var det faldet til PM 2,5.

Rekomenduojama, kad visos ES narių vyriausybės sektų Airijos pavyzdžiu ir uždraustų rūkymą viešose vietose. Toks uždraudimas leistu ne tik apsaugoti darbuotojus, tačiau kartu ir klientus, kurie priversti kvėpuoti tabako dūmais.Tikimąsi, kad aiškūs pasyvaus rūkymo žalos sveikatai įrodymai padės Europos Komisijai ir nacionalinėms vyriausybėms įrodyti įstatymų draudžiančių rūkyti viešosiose vietose reikalingumą.

2 - Italien
Italien har siden 1975 haft rygeforbud i den offentlige administration, herunder skoler, hospitaler og kommunale myndigheder.
Men loven har ikke forhindret mange italienere i at blive ofre for passiv rygning. I en national undersøgelse[4] af 4.602 toårige børn, som blev gennemført i 2002, skønnede man, at 52 % af børnene var udsat for tobaksrøg, og at 38 % havde en forælder, der røg.

Den 16. januar 2003 besluttede den italienske regering at stramme skruen yderligere og indføre en mere restriktiv lov. Loven trådte i kraft 10. januar 2005, og forbuddet blev udvidet til at omfatte alle lukkede offentlige og private steder, som offentligheden havde adgang til. I restauranter skal de røgfri områder udgøre over halvdelen (50 %) af det samlede areal. Rygeafdelinger, som man frivilligt kan etablere, skal være lukkede og udstyret med særlige ventilationsanlæg. Alle lovovertrædere (rygere og direktører) skal betale en bøde på mellem € 27,5 og € 275 (for kunders vedkommende) og mellem € 220 og € 2.200 (for direktørers vedkommende). Direktører, der er ansvarlige for at sikre, at loven overholdes, kan melde lovovertrædere til myndighederne.

Sundhedsministeren bad det italienske institut for sundhed (Istituto Superiore di Sanita) om at gennemføre en undersøgelse for at sikre, at loven blev overholdt på alle offentlige steder i hele Italien. Undersøgelsen – ”Overvågning af virkningerne af den nye lov, som forbyder rygning på offentlige steder” – er en beskrivende undersøgelse, der blev gennemført ved hjælp af et spørgeskema til direktører for offentlige steder, så de kunne sammenligne situationen før og efter stramningen af loven. Undersøgelsen sigter især på at studere adfærden blandt ejere af barer, restauranter, pubber og pizzeriaer, samt på håndhævelse af loven, den langsigtede indvirkning på sundheden og de økonomiske konsekvenser.

Tværeuropæisk sammenligning/analyse

WHO’s rammekonvention om tobakskontrol eller FCTC (Framework Convention on Tobacco Control), verdens første traktat om offentlig sundhed, blev enstemmigt vedtaget af WHO’s 192 medlemsstater den 21. maj 2003 på den 56. Verdenssundhedsforsamling. Denne traktat er det første juridiske instrument, som er beregnet til at nedbringe antallet af tobaksrelaterede dødsfald og sygdomme overalt i verden. FCTC-traktaten, der trådte i kraft den 27. februar 2005, er underskrevet af 25 EU-lande og ratificeret af 13. Traktaten anerkender de videnskabelige beviser, der knytter udsættelse for tobaksrøg til udbrud af tobaksrelaterede sygdomme. Artikel 4, 5 og 8 kræver lovgivning for at reducere eller fjerne risikoen for udsættelse for tobaksrøg

Indvirkning på helbredet
På EU-niveau behandles passiv rygning i et direktiv og i en anbefaling. Direktivet om sikkerhed og sundhed på arbejdet (89/391/EØF) fastlægger især, at ”der i spise- og hvilerum skal træffes passende foranstaltninger til beskyttelse af ikkerygere mod gener fra tobaksrøg”. I 2002 vedtog Rådet også en anbefaling, der tilskyndede medlemsstater til at træffe lovforanstaltninger for at sikre tilstrækkelig beskyttelse mod passiv rygning på arbejdspladser, lukkede offentlige steder og inden for den kollektive transport.

Lovgivningsrammerne og de tiltag, som medlemsstater har taget initiativ til for at sætte en stopper for de skadelige virkninger ved passiv rygning, varierer fra land til land. Indholdet af dokumenterne er kendetegnet ved en gradvis udvikling, der følger erkendelsen af farerne ved passiv rygning og den kendsgerning, at ethvert offentligt sted også er en arbejdsplads. Lidt efter lidt bliver steder for rygere ikke alene begrænset og fastlagt, men også isoleret.

Irland og Norge er i øjeblikket de eneste lande med et totalt forbud mod rygning på alle arbejdspladser, herunder barer og restauranter. Til sommer (2005) fremsætter Storbritannien (Skotland) en omfattende lovgivning om røgfri offentlige steder, som vedtages i foråret 2006.

De øvrige medlemsstater udformer deres forbud på forskellige måder. Italien og Malta har vedtaget rygeforbud på alle overdækkede offentlige og private steder, som offentligheden har adgang til, herunder hotel- og restaurationsbranchen, men har givet denne branche lov til at etablere rygeområder i lukkede rum. Sverige har en lignende lovgivning, der træder i kraft den 1. juni 2005.

De fleste EU-medlemsstater har valgt at indføre en lov, der forbyder tobak på offentlige steder. Nogle EU-stater som f.eks. Irland, Italien, Malta, Finland, Holland og Sverige har indført rygeforbud på arbejdspladser, men ikke alle har inkluderet hotel- og restaurationsbranchen. Mange lande (Frankrig, Belgien, Polen, Ungarn, Estland og Finland) har givet denne branche mulighed for – efter forskellige metoder – at lave rygeområder og røgfri områder. Holland og Tyskland har valgt at forhandle med hotel- og restaurationsbranchen for gradvist at begrænse rygning i restauranter og caféer.

En del medlemsstater har en stramning af lovgivningen på dagsordenen: Belgien, Storbritannien, Spanien, Estland, Luxembourg og Letland. I disse lande er det et spørgsmål om enten helt at forbyde rygning på arbejdspladser eller om at ændre restriktionerne inden for hotel- og restaurationsbranchen.

IHindringer for håndhævelse af lovene
Mange medlemsstater har siden slutningen af 1980’erne indført love til beskyttelse af ikkerygere. Disse love har vist sig at være utilstrækkelige og håndhæves sjældent eller slet ikke. Dette gælder Belgien, Spanien, Luxembourg og Frankrig. Resultat: Undersøgelser af offentlige steder, hvor der i teorien er rygeforbud, viser, at forbuddet slet ikke håndhæves (Belgien: Ifølge data fra 2003 fra kontrolmyndigheden [5] overtrådte 40 % af de kontrollerede caféer og restauranter loven. Spanien: Ti år efter indførelsen af loven bliver der stadig røget på 15 ud af de 24 sundhedscentre, som blev kontrolleret [6]. Dette skyldes manglende eller utilstrækkelige tilsyn og sanktioner. Størstedelen af de love, der siden er vedtaget eller er under udarbejdelse, styrker tilsynsmulighederne og øger i betydelig grad størrelsen af de bøder, der skal betales ved overtrædelse af loven. Hovedparten af lovgivningen omfatter begreberne rygeområder eller rygezoner. Et rygeområde er et vagt begreb, der er vanskeligt at håndhæve. Desuden giver det ikke nogen sundhedsmæssig beskyttelse, da røgen fra rygeområder kan blandes med luften i røgfri områder. Et totalt forbud er den bedste løsning. Hvis et totalt forbud ikke kan gennemføres, er et lukket rum et alternativ til et rygeområde. Et sådant rum bør være totalt adskilt fra røgfri rum med vægge fra gulv til loft, og det bør ikke etableres på en sådan måde, at ikkerygere er tvunget til at gå igennem det. Det bør også udstyres med et ventilationsanlæg i henhold til strenge betingelser. Lovgivningen i Italien, Malta og Sverige er baseret på sådanne principper.

Særlige tiltag, der kan bruges til fremme af forbud mod rygning
. Et stort skridt i den rigtige retning er allerede taget, når en medlemsstat klassificerer udsættelse for røgfyldt luft som kræftfremkaldende. Det har både Finland og Tyskland gjort.

. Resultater af videnskabelige undersøgelser, der påviser de skadelige virkninger ved passiv rygning, kan udbredes yderligere, især til medlemsstater, hvis lovgivning stadig er i sin vorden eller ikke-eksisterende.

. Fra det tidspunkt, hvor man stemmer om en lov mod passiv rygning, og indtil den træder i kraft, kan debatter, undersøgelser og artikler i pressen bruges til at gøre befolkningen mere bevidst (Sverige, Spanien, Frankrig, Belgien osv.).

. Undersøgelser, der afspejler den offentlige stemning vedrørende en restriktiv rygepolitik, er ofte gået forud for strengere love. I Malta viste en undersøgelse [7] i 2002, at 93,32 % af de mennesker, der var holdt op med at ryge, var blevet hjulpet af rygeforbuddet på deres arbejdsplads. I Finland viste en national undersøgelse fra 2004 [8], at 93 % af respondenterne var tilfredse med rygepolitikken på deres arbejdsplads. I Frankrig viste en national undersøgelse [9] gennemført af den franske alliance mod tobak, at mellem to tredjedele og tre fjerdedele af de interviewede var for et totalt forbud mod rygning i virksomheder og på restauranter, caféer og natklubber. NGO’er kan spille en væsentlig rolle ved at gennemføre sådanne undersøgelser. I Luxembourg fik organisationen ”Luxembourgeoise Contre le Cancer” (luxembourgere mod kræft) i marts 2005 gennemført en undersøgelse [10] om holdningen blandt hotel- og restaurationsbranchens kunder til forbuddet i Irland og Italien: 66 % af respondenterne var for sådanne tiltag.

. Undersøgelser, der viser, at den gældende lov ikke overholdes i tilstrækkelig grad eller ikke er tilstrækkelig restriktiv, kan også tilskynde myndigheder til at træffe mere gennemgribende foranstaltninger. I Tyskland [11] udsættes 55 % ikkerygere jævnligt for tobaksrøg. Halvdelen af de medarbejdere, som ikke ryger, udsættes for tobaksrøg på arbejdspladsen.

. Før Sverige indførte rygeforbud alle steder, hvor der serveres føde- og drikkevarer, havde regeringen bedt sundhedsstyrelsen om at gennemføre en undersøgelse for at fastlægge metoder til et rygestop på disse steder ved frivillige tiltag. Arbejdsgruppen konkluderede, at det ville være påkrævet med en lov for at gennemføre en røgfri politik inden for en rimelig tidshorisont.

. I Irland bad tobakskontrolkontoret og sundhedsministeriet en ekspertgruppe om at udarbejde en rapport. Gruppen konkluderede, at det var nødvendigt at indføre et totalt forbud mod rygning på arbejdspladser, herunder pubber og restauranter.

. I Storbritannien (Skotland) gennemførte den skotske selvstyreregering en stor høringsproces, hvor man modtog over 50.000 svar fra befolkningen [12]. Det var ti gange flere svar, end man havde fået fra andre offentlige høringer. Den skotske selvstyreregering foranledigede også en større gennemgang af beviserne på sidestrømsrøgens indvirkning på helbredet og af de økonomiske konsekvenser af en røgfri politik [13]. Alt dette spillede en stor rolle for at overbevise den skotske selvstyreregering om at indføre et omfattende forbud.

. Andre medlemsstater (især Holland) har valgt en mindre drastisk metode, idet man her har indgået aftaler med hotel- og restaurationsbranchen om gradvist at afskaffe rygning i restauranter og barer i henhold til klart fastsatte tidshorisonter.

Værktøjer til støtte for en lov mod passiv rygning
. Ud over de vigtigere kontrolforanstaltninger benytter Irland og Malta en lang række værktøjer, som skal hjælpe befolkningen med at indrette sig efter og overholde en ny og meget mere restriktiv lov, der også opmuntrer dem, som stadig tøver med at holde op med at ryge:- Der blev etableret en rygestoplinje (”Quitline”), som folk kan ringe til. Desuden udsendtes en e-mail med en sammenfatning af den gældende lov (Malta).- Der blev først gennemført en omfattende, landsdækkende reklamekampagne.- En brochure, der beskriver den nye lov, blev udsendt på nationalt plan.- Telefonnummeret på rygestoplinjen står på cigaretpakker (Malta).

. Medlemsstater udarbejder vejledninger til virksomheder for at støtte dem i deres bestræbelser på at skabe en røgfri arbejdsplads. Vejledningerne beskriver de skridt, der skal tages for gradvist at nå målet (Frankrig, Malta).

. Som støtte for disse bestræbelser gennemfører Italien og Irland undersøgelser for at måle virkningerne af deres røgfri politik: Befolkningsaccept, overholdelse af loven, indvirkning på sundheden og økonomiske konsekvenser.

Positive virkninger af en lovgivning mod rygning
Talrige undersøgelser påviser de positive virkninger af en omfattende lovgivning mod rygning. I 2002 blev det påvist i British Medical Journal, at et totalt forbud mod rygning på arbejdspladser giver glimrende resultater, idet en sådan politik medfører, at rygere nedsætter deres forbrug med 29 % [14]. Ifølge en analyse, gennemført i 2004 af det amerikanske organ TFCPS (Task Force on Community Preventive Services) på grundlag af et studie af videnskabelig litteratur, steg antallet af medarbejdere, der holdt op med at ryge eller forsøgte at holde op (10 - 15 %), på arbejdspladser med et totalt rygeforbud i forhold til arbejdspladser med et delvist eller slet intet forbud [13].v

Anbefalinger/konklusioner/tendenser

Tendenser og fremtidige tiltag:

Skal der på europæisk plan kræves regler for passiv rygning (som i Irland)?
Alle regeringer anbefales kraftigt at følge det irske eksempel og forbyde rygning på offentlige steder/arbejdspladser. Forbuddet beskytter ikke kun medarbejdere, men også kunder, der udsættes for kræftfremkaldende stoffer fra giftig tobaksrøg i omgivelserne. Som beskrevet i nyere dokumenter (dvs. det reflekterende notat fra 2004 om EU’s nye sundhedsstrategi), der understøtter røgfri offentlige steder/arbejdspladser, vil en fokusering på forebyggelse give stor mulighed for at skabe en overbevisende, visionær og effektiv forandring!
Håbet er at se flere eksempler på god praksis, der er baseret på dette princip, og som Kommissionen og nationale regeringer fremmer ved at bruge det klare bevismateriale til at argumentere imod traditionelle industrilobbyers overforenklede krav om mindre lovgivning på tobaksområdet!

Udveksling af eksempler på god praksis
Hovedparten af de medlemsstater, der har forpligtet sig til at se nærmere på deres lovgivning, fokuserer på Irland, Italien, Malta og Norge. Nogle af dem vil gerne have mere nøjagtige data om virkningen (før og efter) af et forbud med hensyn til forbrug af cigaretter, hvor mange, der holder op med at ryge, hvor mange, der udsættes for røgfyldte omgivelser, samt af indvirkningen på sundheden. De vil også gerne have adgang til data om befolkningens grad af accept af sådanne politikker. Det er påvist, at det er nemmere at håndhæve et totalt forbud end rygerestriktioner. Restriktioner betyder, at rygning er tilladt på nogle områder og forbudt på andre. Det giver anledning til forvirring og strid rygere og ikkerygere imellem. I Irland og Norge blev lovgivningen i højere grad overholdt med indførelsen af et totalt forbud i 2004.
Den franske alliance mod tobak er i gang med at udarbejde en konsensusrapport om passiv rygning. Rapporten analyserer status for personer, der er udsat for passiv rygning i Frankrig og Europa. Den behandler også fejl ved gennemførelsen af loven og udviklingen af de bedste praksiser.

Tal
Baseret på ét kriterium for de 25 europæiske lande. Kriteriet bør følge af analysen af de informationer, som TCCN har indsamlet på nationalt plan (dvs. steder forbeholdt ikkerygere, gennemførte nationale kampagner om emnet osv.).Billede
Kan være en plakat om én af disse kampagner mod passiv rygning.

Šaltiniai: [1] Sarah E Hill, “Mortality among never smokers living with smokers”, British Medical Journal, 05.04.2004. [2] WHO International Agency for Research on Cancer. Monograph on the evaluation of the risk to humans: tobacco smoke and involuntary smoking. Lyon, France 2004; Vol 83. htpp://monographs.iarc.fr. [3] L’esposizione al fumo passivo dei bambini italiani tra I 12 e I 23 mesi, studio icona 2003. http://epicentro.iss.it/formazione/profea/abstract/tominz.pdf [4] British Medical Association (2002). Towards Smoke-Free Public Places. London, UK, November. www.bma.org.uk . [5] Council Recommendation of 2 December 2002 on the prevention of smoking ans on initiatives to improve tobacco control (2003/54/EC), Official Journal L 022, 25/01/2003 P. 0031 - 0034. [6] Agence fédérale pour la Sécurité de la Chaîne Alimentaire. [7] Consumer Report. Eroski Cooperative. http://revista.consumer.es. [8] HIS The First National Health Interview Survey 2002, www.health.gov.mt. [9] Helakorpi S, Patja K, Prättälä R, Aro AR, Uutela A. Health Behaviour and Health among the Finnish Adult Population, Spring 2004. Publications of the National Public Health Institute. B. 13/2004.. [10] National survey based on a representative sample of 1008 people and implemented by TNS-SOFRES, October 2004.. [11] 500 telephone interviews; sample representing the population from 15 years onwards.. [12] Jungen B (2001) Tabak – Zahlen und Fakten zum Konsum. In: Deutsche Haupstelle gegen die Suchtgefahren e.V. (Hrsg) Jahrbuch Sucht 2002. Neuland, Geesthacht, S 32-62.. [13] Scottish Executive (2004). Smoking in Public Places: Key Findings of Responses to a Public Consultation. Publication of the Scottish Executive: Edinburgh. . [14] Ludbrook et al (2004). International Review of the Health and Economic Impact of the Regulation of Smoking in Public Places. Publication of the Scottish Executive, Edinburgh.. [15] Fichtenberg and Glantz (2002). Effect of smoke-free workplaces on smoking behaviour: Systematic Review, BMJ vol.325, 27 July