|
|
 |
Alle nyheder / Institutionel / NGO’er / Foredrag og konferencer / Uddannelse / Sundhed / Lovgivning / Økonomi / Andet |
| Nyheder |
Den Spanske Kongres godkender anti-tobakslov enstemmigt
08/11/2005
|
| D. 1. januar 2006 træder en ny lov sandsynligvis i kraft i Spanien, som forbyder rygning på arbejdspladsen. Det Spanske Parlaments Sundhedskomité har godkendt en ny national lov, som regulerer salg, markedsføring og distribution af tobaksprodukter i Spanien. Kun nogle få af de 200 ændringsforslag, som adskillige politiske partier har fremsat, er kommet med i den endelige tekst. |
Den endelige ordlyd af loven etablerer et totalt rygeforbud:
- på offentlige og private arbejdspladser; - i sundhedscentre og lægefaciliteter (herunder hospitaler); - på uddannelsesinstitutioner; - i sportsfaciliteter; - på forretningsområder; - i den offentlige transport; - på tankstationer og - i elevatorer.
Salg af tobak til mindreårige (dvs., personer under 18 år) forbydes. Salg af tobaksprodukter i offentlige og administrative bygninger inklusiv tilstødende bygninger, læge- og sundhedsfaciliteter, skoler, uddannelses- og kulturelle faciliteter samt sportsfaciliteter forbydes ved lov.
Rygning vil være tilladt i særlige rygeområder i teatre, lufthavne og busterminaler. Barer og restauranter kan oprette rygeområder, hvis disse klart skiltes og adskilles fra det øvrige område, og kun hvis arealet er over 100 m².
Markedsføring af tobaksprodukter i pressen, i radioen, på reklameskilte og i biografer samt salgsfremmende foranstaltninger og gratis uddeling af tobaksprodukter forbydes.
Overtrædelser vil blive straffet med bøder på mellem 30 og 600.000 Euro afhængig af forseelsens grovhed.
Forslaget forventes fremlagt for Senatet til endelig godkendelse i november 2005.
Kilde: El Mundo, 5. oktober 2005, http://www.elmundo.es/ |
|
|
|
|
|
|
|
|